Yoga er for dig, der er utrænet, og for dig, der ønsker at kombinere en hårdere form for træning med noget mere rekreationelt. Her får du en lang række fordele, som vi kigger ind i i dette indlæg.
Beskytter din rygsøjle
Spinalskiver – støddæmperne mellem hvirvlerne, der kan herniate og komprimere nerver – kræver bevægelse. Det er den eneste måde, de får deres næringsstoffer på. Hvis du har en velafbalanceret asana-praksis med masser af rygbøjninger, fremadbøjninger og vendinger, hjælper du med at holde dine diske smidige. Langsigtet fleksibilitet er en kendt fordel ved flow yoga, men en, der stadig er særlig relevant for rygsøjlens sundhed.
Forbedrer din knoglesundhed
Det er veldokumenteret, at vægtbærende motion styrker knoglerne og hjælper med at afværge knogleskørhed. Mange stillinger i yoga kræver, at du løfter din egen vægt. Og nogle, som Adho Mukha Svanasana (Nedadvendt hund) og Urdhva Mukha Svanasana (opadvendt hund), hjælper med at styrke armknoglerne, som er særligt sårbare over for osteoporotiske brud. I en ikke-offentliggjort undersøgelse udført ved California State University, Los Angeles, øgede yogapraksis knogletætheden i hvirvlerne. Yogas evne til at sænke niveauet af stresshormonet kortisol hjælper med at holde calcium i knoglerne.
Øger din blodgennemstrømning
Yoga får dit blod til at flyde. Mere specifikt kan de afslapningsøvelser, du lærer i yoga, hjælpe din cirkulation, især i dine hænder og fødder. Yoga får også mere ilt til dine celler, som fungerer bedre som følge heraf. Vridningsstillinger menes at vride venøst blod ud af indre organer og tillade iltet blod at strømme ind, når twistet er frigivet. Omvendte stillinger, såsom Headstand, Adho Mukha Vrksasana (Handstand) og Shoulderstand, tilskynder venøst blod fra benene og bækkenet til at strømme tilbage til hjertet, hvor det kan pumpes til lungerne for at blive frisk iltet. Dette kan hjælpe, hvis du har hævelse i dine ben fra hjerte- eller nyreproblemer.
Yoga øger også niveauet af hæmoglobin og røde blodlegemer, som transporterer ilt til vævene. Og det fortynder blodet ved at gøre blodpladerne mindre klæbrige og ved at skære niveauet af blodpropper i blodet. Dette kan føre til et fald i hjerteanfald og slagtilfælde, da blodpropper ofte er årsagen til disse mordere.
Dræner dine lymfer og øger immuniteten
Når du trækker dig sammen og strækker muskler, flytter organer rundt og kommer ind og ud af yogastillinger, øger du dræningen af lymfe (en tyktflydende væske rig på immunceller). Dette hjælper lymfesystemet med at bekæmpe infektion, ødelægge kræftceller og bortskaffe de giftige affaldsprodukter fra cellulær funktion.
Øger din puls
Når du regelmæssigt får din puls i det aerobe område, sænker du din risiko for hjerteanfald og kan lindre depression. Selvom ikke al yoga er aerob, hvis du gør det kraftigt eller tager flow eller Ashtanga klasser, kan det øge din puls i det aerobe område. Men selv yogaøvelser, der ikke får din puls så højt op, kan forbedre kardiovaskulær konditionering. Undersøgelser har vist, at yogapraksis sænker hvilepulsen, øger udholdenheden og kan forbedre din maksimale optagelse af ilt under træning – alle refleksioner af forbedret aerob konditionering. En undersøgelse viste, at forsøgspersoner, der kun blev undervist i pranayama, kunne dyrke mere motion med mindre ilt.
