For at optimere sit barns evne til at lære, gå i skole og fungere i samfundet, er det vigtigt at forstå hvorfor, hvordan og hvilke ting der sker i læringsprocessen hos børn når de skal lære. Størstedelen af vores liv bruger vi på at lære og lære og lære. Men mængden af viden som skal indlæres, oplagres og gøres funktionelt, er uden tvivl størst igennem barndommen.
Som barn i det danske skolesystem, går du i skole i 18 år, hvis du tager en kandidat på universitet, af den helt klassiske form. Det bliver til 19 år, hvis du taget 10. klasse, og endnu flere hvis man gerne vil læse videre efter kandidaten og tage en ph.d.
Det er mange år når man tænker over det på den måde, og det er en enorm mængde af viden som man når at optage på de år. Og det er kun de år på skolebænken. Foruden at tænke på alt det en baby lærer fra den bliver født til at barnet er 5-6 år og skal i skole. Læringsudviklingen er enorm i den tidlige alder, og undersøgelser viser også at mere og mere af ens senere adfærd som voksen, hænger sammen med oplevelser tidligt i livet.
Børn skal holdes aktive for at lære bedst
Man har på Center for Holdspil og Sundhed på Instituttet for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, undersøgt sammenhængen imellem fysisk aktivitet efter en enkelt læringssession, blandt 77 børn i tredje og fjerde klasse på en skole i København. I undersøgelsen fandt man ud af at der er en positiv effekt på indlæringsevnen, når eleverne blev sendt ud og lave fysisk aktivitet efter en læringssession.
Fysisk aktivitet kan altså både aktivere børnenes indlæringsevne hvis det placeres inden læringssessionen, og forbedre etablering af hukommelse når det placeres efter læringssessionen. Forskere fandt ud af at man opnår den største effekt, når aktiviteten udføres med høj intensitet, og når den er lige efter læringssessionen, hvis man ønsker at forbedre børnenes hukommelse. Denne nye information omkring effekten af fysisk aktivitet, bryder men den traditionelle skoleform, hvor børnene sidder stille mange timer om dagen. Det ses også hos mange børn at netop denne evne til at sidde stille og lytte, er noget af det aller sværeste.